Slut med overfyldte køer lige før lukketid
Kaldsbegrænsermodulet er et modul, der hjælper til at undgå overbelastning og skaber bedre kundeoplevelser.
Med Kaldsbegrænser får du et værktøj til at styre mængden af opkald, der kommer igennem til fx dine telefonkøer - særligt i perioder med høj belastning. Funktionen giver dig mulighed for at definere præcise grænser for, hvor mange opkald der må gå igennem til en kø – inden for tidspunkter, du selv fastlægger.
Det betyder, at du fx kan tillade flere opkald tidligere på dagen og gradvist skrue ned for tilgangen, som telefontiden nærmer sig sin afslutning.
På den måde undgår du, at medarbejderne skal håndtere et stort antal opkald, efter linjerne officielt er lukket – og samtidig sikrer du en bedre oplevelse for de kunder, der når igennem.
Fordele ved Kaldsbegrænser
- Afhjælper overbelastning i spidsbelastningsperioder
- Giver dig fleksibel styring af opkaldsgrænser i løbet af dagen - du definerer selv tidsrum og kaldsgrænser
- Skaber bedre arbejdsvilkår for medarbejdere tæt på lukketid
- Øger kundetilfredsheden pga. mere overskuelige ventetider
Eksempel
Du ønsker maks. 20 kald i en kø frem til kl. 11.30.
Fra 11.30 reduceres det til 10, kl. 11.40 sættes det til 5, og fra 11.50 og frem til luk kl. 12 tillades kun 2 kald.
Det giver ro i slutspurten og sikrer, at ingen kunder hænger unødvendigt i kø uden at blive hjulpet.
.png?width=756&name=Kaldsbegr%C3%A6nser%20flexfone.dk%20(3).png)