Privatlivspolitik
Her kan du læse om, hvordan Flexfone håndterer indsamlet og modtaget persondata i forbindelse med kundeforhold og henvendelser via kontaktformular.
Håndtering og beskyttelse af persondata
Det er vigtigt for os, at vores kunder og andre besøgende kan færdes trygt på vores hjemmesider. Derfor har vi sørget for, at alle persondata, som vi modtager, indsamler og håndterer, opbevares sikkert og fortroligt. Alle personlige oplysninger opbevares på servere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende, så vi er sikre på, at alle brugeroplysninger håndteres korrekt og under hensyntagen til gældende rettigheder.
Kundeforhold
Som kunde hos Flexfone bliver man tilknyttet en forhandler, som registrerer nødvendige kundeoplysninger i systemer, hvoraf nogle er stillet til rådighed af Flexfone A/S. Nødvendige kundeoplysninger er bl.a. navn på kontaktperson, telefonnummer og mailadresse. Disse oplysninger bruges udelukkende til at levere den aftalte ydelse og sælges ikke til tredjemand, og vi registrerer som udgangspunkt ikke personfølsomme oplysninger i forbindelse med oprettelse og administration af kundeforhold. Oplysninger kan dog indgå i kommunikation, som behandles i henhold til afsnittet om AI. De oplysninger, du som kunde afgiver, bliver behandlet koncerninternt i Flexfone eller af eksterne underdatabehandlere/samarbejdspartnere, f.eks. TDC, der er undergivet Flexfones instruktion. Oplysningerne bliver ikke gjort til genstand for videregivelse til anden tredjepart uden kundens samtykke. I tilfælde af, at en kundes løsning opsiges, opbevarer Flexfone kundens oplysninger i maksimalt 5 år efter aftalens ophør og fra udgangen af det pågældende regnskabsår i medfør af Bogføringslovens § 10, stk. 1.
Behandling af data ved brug af AI
Vi anvender automatiserede teknologier, herunder kunstig intelligens (AI), i forbindelse med vores AI-produkter samt i vores egen interne kommunikation. Dette kan indebære, at telefonsamtaler og møder optages og efterfølgende transskriberes og analyseres med henblik på dokumentation, kvalitetssikring, support samt udvikling og forbedring af vores produkter og services.
Analysen foretages af Flexfone eller via betroede databehandlere, som behandler oplysningerne på vores vegne i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Behandlingen vedrører alene kommunikation, som Flexfone selv deltager i. Vi anvender ikke oplysninger fra kunders brug af vores AI-produkter til egne formål.
Hvis du deltager i en samtale eller et møde, som optages og behandles ved hjælp af AI, vil du blive informeret herom.
Henvendelser via kontaktformular
Når vi modtager henvendelser fra personer via vores kontaktformular, der kan indeholde en række persondata, håndterer vi disse henvendelser i internt sikrede systemer og/eller i HubSpot som kun et begrænset antal medarbejdere har adgang til. Vi sælger ikke informationer til tredjemand, og vi benytter kun de leverede informationer til at håndtere den pågældende henvendelse efter hensigten.
I HubSpot registrerer vi desuden, hvordan din adfærd på vores hjemmeside har været, herunder hvad du har klikket på. De data, vi opsamler om din adfærd på hjemmesiden, sammenkører vi med de oplysninger, du afgiver, når du f.eks. udfylder vores kontaktformular eller downloader materialer. Dette gør vi med henblik på at kunne optimere vores hjemmeside og markedsføring, herunder vise relevant indhold på vores hjemmeside og de medier, vi markedsfører os på.
Kontakt vedr. persondata
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos Flexfone A/S, bedes du først rådføre dig med din virksomheds teleansvarlige, som kan hjælpe dig med at kontakte jeres forhandler. Har jeres forhandler ikke adgang til de efterspurgte informationer, vil forhandleren rette henvendelse til Flexfone A/S. Flexfone kan også kontaktes direkte på gdpr@flexfone.dk.