På Myfone.dk kan man omstille sine opkald direkte i sin browser. Vi har også bygget omstillingsfunktionen ind i vores Myfone app. Vælg nemt om du vil lave en direkte eller overvåget omstilling.
Myfone.dk kan man omstille sine opkald direkte i sin browser. Vi har også bygget omstillingsfunktionen ind i vores Myfone app.

Med Flexfone får I et omstillingsbord udover det sædvanlige. Ikke nok med, at I kan omstille kald fra jeres bordtelefoner, så kan I også gøre det direkte i jeres browser eller i Myfone-appen til iOS og Android. Derudover kan vi hos Flexfone tilbyde integreret telefoni i Microsoft Teams, og du kan derfor også benytte alle dine telefonifunktioner, inklusiv omstilling direkte i Teams.

Omstilling kan ske på to måder: Direkte eller Overvåget. Med direkte omstilling bliver opkaldet hurtigt og nemt stillet igennem til den valgte kollega eller eksterne kontakt med det samme. Alternativt kan I med overvåget omstilling give kunden en ekstra god oplevelse, da I f.eks. kan sætte en kollega ind i situationen før opkaldet omstilles til vedkommende.

I kan også omstille et opkald direkte til en af virksomhedens telefonkøer i stedet for at omstille til en kollega, som måske er optaget. På den måde er man ikke begrænset af at bruge tid på at finde en ledig kollega, som man kan omstille til.

Kort sagt - Flexfone omstilling kan alt det, du kender fra traditionelle telefonanlæg samt meget mere.

Omstilling vs. viderestilling – hvad er forskellen?

At omstille og viderestille opkald er to af de måske vigtigste funktioner inden for erhvervstelefoni. Men hvad er egentlig forskellen?

Omstilling
Når man foretager en omstilling af et opkald, vælger man aktivt, hvor opkaldet skal dirigeres hen. Du kan f.eks. omstille et opkald til en kollega, der har bedre forudsætninger for at besvare et spørgsmål fra en kunde, som du har i røret.

Viderestilling
Viderestilling er en automatisk funktion, der typisk bruges, når telefonen er slukket, du er til møde eller har fri. Ved at bruge viderestilling kan du sørge for, at dine kunder aldrig ringer forgæves. For selvom du ikke er ledig, vil opkaldet automatisk blive viderestillet til f.eks. en kollega, der vil besvare opkaldet. Du kan også lave en viderestilling til køer, tastemenuer eller noget helt tredje.

Her kan du læse mere om at viderestille opkald.

Omstilling inkluderet i prisen 

Med Flexfones telefoniløsning er alt funktionalitet inkluderet i prisen. Det koster derfor aldrig ekstra at benytte Flexfones forskellige platforme til omstilling og viderestilling - det er alt sammen en del af prisen. Uanset hvor mange opkald I håndterer, hvor de stilles hen og hvilken platform eller enheder I bruger, vil det aldrig koste ekstra at benytte de mange smarte telefonifunktioner. 

Omstilling har aldrig været nemmere

Tidligere har man været nødsaget til at benytte diverse genvejstaster i form af stjernekoder for at bruge telefonifunktionerne heriblandt omstilling af opkald (f.eks.: *2 <lokalnr.> #). Det kan i dag gøres langt mere brugervenligt ved hjælp af interaktive interfaces.

Med Myfone.dk og Myfone-appen har vi sørget for, at omstillingsfunktionerne er lige ved hånden og nemme at bruge. Når du omstiller gennem Myfone.dk eller Myfone-appen, behøver du derfor ikke at bruge stjerne-koder eller manuelt at taste telefonnummeret, som du ønsker at omstille opkaldet til. Du behøver blot at trykke på en af de to omstillingsknapper og søge modtageren frem i kontaktbogen. Har kontakten flere numre, vælges det ønskede nummer opkaldet skal gå til. Du kan også med få klik omstille opkaldet direkte til en af jeres telefonkøer.


Omstilling på mobilen

Hvis du benytter dig af Myfone-appen på din mobiltelefon, har du selvfølgelig også alle dine telefonifunktioner med dig på farten. Det betyder, at du ligeså nemt kan omstille opkald fra mobilen, og du kan også se, hvilke af dine kollegaer der er ledige, inden du foretager omstillingen. Erhvervstelefoni til mobilen giver en masse muligheder og fleksibilitet i det daglige arbejde. 
Her kan du læse mere om de mange fordele og muligheder ved erhvervstelefoni til mobilen

Omstilling på mobilen via Myfone-app